INSPIRERENDE LIVSREFLEKTIONER

The sweet smell of freedom. Det var absolut planlagt, at der ikke blev udgivet en journal i går. I dag er der 12 dage tilbage til jul. Jeg kan egentlig ikke lide at tælle ned, for så handler det oftest om at få noget overstået. Det synes jeg absolut ikke julen og December skal. Hvis jeg havde skrevet i går, ville der være 13 dage til jul. Som det trofaste Twitter-folk allerede ved, så gjorde jeg også et ihærdigt forsøg for at springe mit tweet nr. 13 over. Nu gjorde jeg det igen ved at skrive i dag fremfor i går. Hvorfor? Som jeg skrev på Twitter; ‘…it’s a number associated with bad luck.‘ Nok med alt den sludder.

Sidste uge har gået ubeskriveligt langsomt. Det har føltes virkelig godt. Jeg har dog ikke lavet forfærdeligt meget nævnværdigt. Hvis i alligevel insisterer på at høre et par ting, fra ugen der er gået; jeg faldt i søvn uden at børste tænder mandag, jeg fik en bums på den ene balle tirsdag, onsdag tabte jeg en helt ny toiletrulle i toilettet (vandet var gult!), torsdag var jeg ude at spise med noget familie – før det kastede jeg næsten op af at grine – fredag slog jeg en prut der duftede af roser (som om), lørdag lavede jeg så lidt som muligt og søndag fik jeg smagt gløgg for første gang (lavet ud fra den mest informative opskrift hvorpå der stod ‘det smager godt’).

Frihed? For at hoppe tilbage til fredag, så fik jeg faktisk juleferie, som helt officielt er startet i dag. Argument nummer to for at vente med min journal til i dag. Det ville næsten være mærkeligt først at fortælle jer dette på søndag. Med alt den frihed vil jeg planlægge et par ting. Jeg har i øvrigt store planer for det nye år, som vil starte med min giveaway en gang i Januar. Jeg føler mig ret inspireret i øjeblikket, så friheden vil også blive benyttet på at arbejde med at par nye inspirerende indlæg.

PS. Bumsen er gået væk.

Sad things happen. Det er endelig blevet December. Jeg sidder ved fjernsynet hver aften og følger med i diverse julekalendere alene af den grund, at det er en fast tradition. Jeg har også mit eget lille nostalgiske trip over Nissebanden. Desværre er min personlige julestemning ikke lige så høj som i sidste uge. Det sner ikke ligefrem indvendigt og den forunderlige juleduft i næsen mangler.

Det har dog ikke forhindret mig i at være lidt inspireret af hverdagene omringet af jul. Julestemningen skal nok komme. Måske jeg burde gøre noget aktivt for det? Købe en julegave til mig selv? Købe julegaver til andre? Anskaffe hundredetusindetrehundrede og firehalvtreds sukkerknalder og bygge en indendørs iglo? Måske jeg skulle starte med nissehuen først – og julemusikken.

Dårlige ting opstår? Ja, det ville være usandt at sige andet. Tirsdag var en meget speciel dag. Jeg mødtes med en veninde, og vi fik begge grinet så mavesyren nærmest stod ud af os. Jeg tog hjemad i godt humør og med ømme mavemuskler – hjem til en trist besked. Min skønne hund igennem tolv år levede desværre ikke mere. Jeg tror aldrig, at jeg har haft en dag der har været så god som sluttede så dårligt. Mest af alt fordi det var så uventet og pludseligt. Jeg har naturligvis tænkt meget på hende de sidste par dage, og der ér et indlæg på vej om hundebassen.

Som jeg skrev i min forrige journal, så ér det op til julemanden at opfylde ønsker, og som i nok også kan se, så har jeg ikke fået startet min giveaway endnu. Den ér på vej. Rensdyrene mangler blot lidt benzin.

I like christmas! Og i dag er det 1. søndag i advent. Det føles ikke rigtigt sådan. Det vil sige; det føltes ikke sådan tidligere. Jeg faldt først i søvn klokken seks i morges efter en lang lørdag aften/nat til en fantastisk 30-års fødselsdag (som Twitter-folket allerede ved). Jeg vågnede efter et kvart døgn og var frisk som en gris i brunst. Jeg har fået benyttet min søndag til at rydde op, flytte om, gøre rent og (tadaa) netop pynte op til jul.

Denne uge har ikke været noget ekstraordinært som sidste uge. Alligevel synes jeg selv, at jeg fik rundet den enormt godt af. Fredag blev jeg inviteret hjem til en veninde – til en masse snak og dejligt mad. To ting jeg elsker, men som egentlig er en tosset kombination, ikke? Derefter var det direkte i biografen med min bror og moster senere på aftenen. Lørdag stod det som nævnt på fødselsdag.

Nu sidder jeg hér; det er søndag, jeg har fået ordnet alt det, jeg skrev om i første afsnit og nu føler jeg mig lettere tilfreds, glad og inspireret. Jeg er sikker på, at det er en kombination af en, trods alt, god uge med en fantastisk afrunding, julelysene omkring mig og mit fantastiske forsøg på noget feng shui (jeg har den største optur på lige nu over, at jeg rent faktisk kunne stave til det i første forsøg). Det bliver også altid dét hyggeligere når blæsten raser udenfor og man kan sidde i varmen indenfor med en kop varm t… Holy Jumble, jeg har glemt teen… jeg er tilbage lige straks.

…

Ahh, det var bedre. Jeg har haft så travlt de sidste par dage, at jeg slet ikke har drukket te. Husk at jeg har en giveaway på trapperne. I bør ikke gå glip af den! Jeg lover jer* at i vil få det ekstra godt med jer selv ved deltagelse i min giveaway.

Ja, jeg kan lide julen? Jeg er vild med December og jul! Lige nu sidder jeg omringet af indbegrebet af jul. Hvis alle mennesker i verden havde den samme fredelige og kærlige mentalitet, som de fleste har i December, så opstod der slet ikke noget dårligt blandt mennesker. Mit største ønske til jul? Det samme som til hver jul; ‘World Peace’.

* Eller også skal jeg lade det være op til julemanden at opfylde ønsker?

I love to see things grow. Og ja; det er muligvis et hint til, hvad der foregår under bæltestedet. Men der er også andre ting der vokser, du ved. Jeg sidder lige nu ved et bord og stirrer direkte ind i en væg. Det har været en utrolig inspirerende uge. Nu sidder jeg hér og har fået lyst til at afprøve en idé; en sideløbende dagbog på min blog. En ‘journal’ om man vil, jeg vil sætte mig og skrive hver søndag. Et lille frirum hvor jeg kan få afløb for alle tankerne. I mit sel(v)skab har jeg en varm kop te og en skål mandler, så skal vi ikke bare komme i gang?

I ugens løb har jeg især været inspireret af menneskene omkring mig. Faktisk er jeg misundelig på andres vegne over ikke at have de samme fantastiske mennesker så tæt på. Det gælder naturligvis ikke jer, for i bliver snart præsenteret for én af dem. Men kender i følelsen af at gå grinende i seng og vågne op smilende? Det er præcist sådan jeg har haft det i denne uge.

Jeg havde en sær oplevelse onsdag, som højst sandsynligt vil give sig til udtryk i et kommende indlæg. Jeg var ude at køre, og højt oppe i toppen af mange træer… hov, jeg skal lige fylde min kop op med mere vand… sådan… hvad kom jeg til? Nåh jo; højt oppe i toppen af mange træer på hele turen var der drager der var viklet ind og halerne svævede i vinden. Det var ikke i et bestemt område, men i et træ af og til i løbet af en strækning på omkring 30 kilometer. Det virkede tilpas mystisk til, at jeg på hele turen prøvede at finde en mening med det – og jeg forsøger stadig lidt.

Jeg har i øvrigt også en spændende nyhed. Jeg afholder en giveaway i nærmeste fremtid. Kig endelig tit ind i nærmeste fremtid. Det vil også blive annonceret på min Twitter.

Hvilke ting jeg elsker at se vokse? Jo, det er ting som planter, mennesker og mig selv (uden at inddrage mine underbukser og dét der er under dem). Men det er lige så meget min blog, som vokser sig større og større, uden at jeg selv har nogen idé om, hvor det hele bærer hen. Det er en spændende rejse, som jeg håber der kommer alt muligt godt ud af.

I må have en fortsat god aften. Nu vil jeg tage et bad og lade de beskidte tanker være op til jer. Hvis humøret ikke er helt i top, så skal i bare søge efter billeder af buttede killinger.

Et klinisk hvidt tæppe skaber et blødt underlag under mine fødder. Det blå uendelige strækker sig langt ud i universet over mit hovede. Hvis jeg kunne stoppe tiden, ville jeg gøre det i netop dette øjeblik. I dette øjeblik hvor jeg føler mig allermest flyvsk og fri. Jeg kigger ud på den nye verden igennem et lille vindue. Helt heroppe kan de høje bjerge rage op, og vise deres snedækkede spidser. Netop dét sted som normalt er sværest at se fra bjergfoden. Musik fra mine høretelefoner fylder situationen ud med et passende soundtrack. Livet er fantastisk. Om natten er alt levende som små lysende ildfluer, der har sat sig til rette på en rund kugle. Pulserende af liv uden at kunne se det med det blotte øje. Dette er det midlertidige neutrale paradis. Naturligvis også med destinationen in mente. På et tidspunkt vil alle i denne verden dale ned igennem det tykke, udefinérbare, hvide lag, der adskiller de to verdener. Og det første man ser er en helt tredje verden. Destinationen. Som forsvundet fra hverdagen og grænserne man normalt er omringet af. I dette øjeblik slår jeg øjnene op. Den rungende universelle lyd fra et fly har kastet mig ud af en drøm. Jeg ligger blødt i græsset og kigger direkte op i himlen. Solen er gemt bag en sky. Et charterfly bevæger sig langsomt tværs over himlen. Fuld af forventningsfulde passagerer. Jeg følger det med øjnene. På et splitsekund er jeg faldet fra det store himmelhav og direkte ned i det bløde græs på den solide jord. Jeg har været væk i en rum tid. Nu er jeg tilbage. Til hverdagen og livet der skal leves. Jeg er tilbage.

Som du måske har bemærket, er der et billede i højre hjørne, der fører til en anden hjemmeside. Vent lidt, du skal ikke trykke på billedet (endnu), hvis ikke du har gjort det før. Billedet fører nemlig til en side med et mål og en idé;

På forsiden står der (oversat frit til dansk): ‘Menneskehedens nuværende levevej fører til en fremtid ingen ønsker, og det kan meget snart være for sent at forsøge at ændre denne kurs. Vi har den teknologi og viden der skal til, for at ændre vores retning – alt det, der mangler, er den kollektive vilje til at få det gjort. Du kan hjælpe med at generere denne vilje, ved at involvere dig personligt, involvere andre og tage stilling og handle.‘

I bund og grund handler det om, at man personligt skal være en del af en verden i forandring til det bedre. ‘FOUR YEARS. GO.’ er en kampagne der skal ændre menneskehedens retning mod en tilfredsstillende og bæredygtig fremtid ved udgangen af 2014. Mennesker over hele verden inviteres til at stå sammen og foretage handlinger, der skal skabe en fremtid, der helt grundlæggende er værd at have og se frem til.

Det betyder også, at projektet allerede er godt i gang. Det første år er snart gået, og allerede nu er der 11.737, i skrivende stund, i hele verdenen, der deltager i kampen om en bedre fremtid. Jeg ser virkelig frem til, hvor hurtigt dette tal kan stige. Når man deltager, er det et tegn på, at man vil opfylde fire punkter:

- Kommunikere med andre og invitere dem til at deltage i dette engagement

- Vedtage livsstilsændringer og træffe foranstaltninger i overensstemmelse med ens eget standpunkt

- Uddanne/Oplyse sig selv om de problemer og løsninger, vi står overfor

- Skabe ens egen form for deltagelse

Det skal endelig ikke opfattes som en religion eller tro, der vil smide dig for porten, hvis ikke du opfylder de fire punkter. Personligt mener jeg, at det er en motivation at skrive sig op, for herefter at forsøge at gøre noget. Enhver forandring til det bedre er langt mere positivt end den der ser passivt til – om det så er uden for de fire punkter, et eller flere af dem. Så længe man gør sit bedste. Min opfordring er i hvert fald, at du smutter ind på denne side og skriver dig op. Alt de kræver er dit navn og din mail, hvor du også kan få updates tilsendt om kampen om en bedre fremtid, når der løbende sker en udvikling. Senere skriver jeg et indlæg, hvor jeg vil fokusere på ting man selv kan gøre, for at medvirke til en positiv forandring i fremtiden. Skriv meget gerne en besked til dette indlæg, når du har skrevet dig op – så er du sej!

Til sidst skal du se denne tankevækkende video, som er kampagnevideoen for ‘FOUR YEARS. GO.’