Kay’s Journal #3
Sad things happen. Det er endelig blevet December. Jeg sidder ved fjernsynet hver aften og følger med i diverse julekalendere alene af den grund, at det er en fast tradition. Jeg har også mit eget lille nostalgiske trip over Nissebanden. Desværre er min personlige julestemning ikke lige så høj som i sidste uge. Det sner ikke ligefrem indvendigt og den forunderlige juleduft i næsen mangler.
Det har dog ikke forhindret mig i at være lidt inspireret af hverdagene omringet af jul. Julestemningen skal nok komme. Måske jeg burde gøre noget aktivt for det? Købe en julegave til mig selv? Købe julegaver til andre? Anskaffe hundredetusindetrehundrede og firehalvtreds sukkerknalder og bygge en indendørs iglo? Måske jeg skulle starte med nissehuen først – og julemusikken.
Dårlige ting opstår? Ja, det ville være usandt at sige andet. Tirsdag var en meget speciel dag. Jeg mødtes med en veninde, og vi fik begge grinet så mavesyren nærmest stod ud af os. Jeg tog hjemad i godt humør og med ømme mavemuskler – hjem til en trist besked. Min skønne hund igennem tolv år levede desværre ikke mere. Jeg tror aldrig, at jeg har haft en dag der har været så god som sluttede så dårligt. Mest af alt fordi det var så uventet og pludseligt. Jeg har naturligvis tænkt meget på hende de sidste par dage, og der ér et indlæg på vej om hundebassen.
Som jeg skrev i min forrige journal, så ér det op til julemanden at opfylde ønsker, og som i nok også kan se, så har jeg ikke fået startet min giveaway endnu. Den ér på vej. Rensdyrene mangler blot lidt benzin.
