INSPIRERENDE LIVSREFLEKTIONER

The sweet smell of freedom. Det var absolut planlagt, at der ikke blev udgivet en journal i går. I dag er der 12 dage tilbage til jul. Jeg kan egentlig ikke lide at tælle ned, for så handler det oftest om at få noget overstået. Det synes jeg absolut ikke julen og December skal. Hvis jeg havde skrevet i går, ville der være 13 dage til jul. Som det trofaste Twitter-folk allerede ved, så gjorde jeg også et ihærdigt forsøg for at springe mit tweet nr. 13 over. Nu gjorde jeg det igen ved at skrive i dag fremfor i går. Hvorfor? Som jeg skrev på Twitter; ‘…it’s a number associated with bad luck.‘ Nok med alt den sludder.

Sidste uge har gået ubeskriveligt langsomt. Det har føltes virkelig godt. Jeg har dog ikke lavet forfærdeligt meget nævnværdigt. Hvis i alligevel insisterer på at høre et par ting, fra ugen der er gået; jeg faldt i søvn uden at børste tænder mandag, jeg fik en bums på den ene balle tirsdag, onsdag tabte jeg en helt ny toiletrulle i toilettet (vandet var gult!), torsdag var jeg ude at spise med noget familie – før det kastede jeg næsten op af at grine – fredag slog jeg en prut der duftede af roser (som om), lørdag lavede jeg så lidt som muligt og søndag fik jeg smagt gløgg for første gang (lavet ud fra den mest informative opskrift hvorpå der stod ‘det smager godt’).

Frihed? For at hoppe tilbage til fredag, så fik jeg faktisk juleferie, som helt officielt er startet i dag. Argument nummer to for at vente med min journal til i dag. Det ville næsten være mærkeligt først at fortælle jer dette på søndag. Med alt den frihed vil jeg planlægge et par ting. Jeg har i øvrigt store planer for det nye år, som vil starte med min giveaway på den første dag i 2012. Det kan sagtens vente, da det er en ting der er virkelig ideel til vinterperioden som nok har sit tag et stykke ind i de første mange uger. Jeg føler mig ret inspireret i øjeblikket, så friheden vil også blive benyttet på at arbejde med at par nye inspirerende indlæg.

PS. Bumsen er gået væk.

Sad things happen. Det er endelig blevet December. Jeg sidder ved fjernsynet hver aften og følger med i diverse julekalendere alene af den grund, at det er en fast tradition. Jeg har også mit eget lille nostalgiske trip over Nissebanden. Desværre er min personlige julestemning ikke lige så høj som i sidste uge. Det sner ikke ligefrem indvendigt og den forunderlige juleduft i næsen mangler.

Det har dog ikke forhindret mig i at være lidt inspireret af hverdagene omringet af jul. Julestemningen skal nok komme. Måske jeg burde gøre noget aktivt for det? Købe en julegave til mig selv? Købe julegaver til andre? Anskaffe hundredetusindetrehundrede og firehalvtreds sukkerknalder og bygge en indendørs iglo? Måske jeg skulle starte med nissehuen først – og julemusikken.

Dårlige ting opstår? Ja, det ville være usandt at sige andet. Tirsdag var en meget speciel dag. Jeg mødtes med en veninde, og vi fik begge grinet så mavesyren nærmest stod ud af os. Jeg tog hjemad i godt humør og med ømme mavemuskler – hjem til en trist besked. Min skønne hund igennem tolv år levede desværre ikke mere. Jeg tror aldrig, at jeg har haft en dag der har været så god som sluttede så dårligt. Mest af alt fordi det var så uventet og pludseligt. Jeg har naturligvis tænkt meget på hende de sidste par dage, og der ér et indlæg på vej om hundebassen.

Som jeg skrev i min forrige journal, så ér det op til julemanden at opfylde ønsker, og som i nok også kan se, så har jeg ikke fået overholdt hvad jeg lovede til 1. december. Jeg dropper bestemt ikke min giveaway. Vi skal nok nå det. Rensdyrene mangler blot lidt benzin.

I like christmas! Og i dag er det 1. søndag i advent. Det føles ikke rigtigt sådan. Det vil sige; det føltes ikke sådan tidligere. Jeg faldt først i søvn klokken seks i morges efter en lang lørdag aften/nat til en fantastisk 30-års fødselsdag (som Twitter-folket allerede ved). Jeg vågnede efter et kvart døgn og var frisk som en gris i brunst. Jeg har fået benyttet min søndag til at rydde op, flytte om, gøre rent og (tadaa) netop pynte op til jul.

Denne uge har ikke været noget ekstraordinært som sidste uge. Alligevel synes jeg selv, at jeg fik rundet den enormt godt af. Fredag blev jeg inviteret hjem til en veninde – til en masse snak og dejligt mad. To ting jeg elsker, men som egentlig er en tosset kombination, ikke? Derefter var det direkte i biografen med min bror og moster senere på aftenen. Lørdag stod det som nævnt på fødselsdag.

Nu sidder jeg hér; det er søndag, jeg har fået ordnet alt det, jeg skrev om i første afsnit og nu føler jeg mig lettere tilfreds, glad og inspireret. Jeg er sikker på, at det er en kombination af en, trods alt, god uge med en fantastisk afrunding, julelysene omkring mig og mit fantastiske forsøg på noget feng shui (jeg har den største optur på lige nu over, at jeg rent faktisk kunne stave til det i første forsøg). Det bliver også altid dét hyggeligere når blæsten raser udenfor og man kan sidde i varmen indenfor med en kop varm t… Holy Jumble, jeg har glemt teen… jeg er tilbage lige straks.

…

Ahh, det var bedre. Jeg har haft så travlt de sidste par dage, at jeg slet ikke har drukket te. Nåh, jeg har i øvrigt en dato klar til min giveaway. Tjek bloggen på torsdag 1. december. I bør ikke gå glip af den! Jeg lover jer* at i vil få det ekstra godt med jer selv ved deltagelse i min giveaway.

Ja, jeg kan lide julen? Jeg er vild med December og jul! Lige nu sidder jeg omringet af indbegrebet af jul. Hvis alle mennesker i verden havde den samme fredelige og kærlige mentalitet, som de fleste har i December, så opstod der slet ikke noget dårligt blandt mennesker. Mit største ønske til jul? Det samme som til hver jul; ‘World Peace’.

* Eller også skal jeg lade det være op til julemanden at opfylde ønsker?

I love to see things grow. Og ja; det er muligvis et hint til, hvad der foregår på mit badeværelse. Men der er også andre ting der vokser, du ved. Jeg sidder lige nu ved et bord og stirrer direkte ind i en væg. Det har været en utrolig inspirerende uge. Nu sidder jeg hér og har fået lyst til at afprøve en idé; en sideløbende dagbog på min blog. En ‘journal’ om man vil, jeg vil sætte mig og skrive hver søndag. Et lille frirum hvor jeg kan få afløb for alle tankerne. I mit sel(v)skab har jeg en varm kop te og en skål mandler, så skal vi ikke bare komme i gang?

I ugens løb har jeg især været inspireret af menneskene omkring mig. Faktisk er jeg misundelig på andres vegne over ikke at have de samme fantastiske mennesker så tæt på. Det gælder naturligvis ikke jer, for i bliver snart præsenteret for én af dem. Men kender i følelsen af at gå grinende i seng og vågne op smilende? Det er præcist sådan jeg har haft det i denne uge.

Jeg havde en sær oplevelse onsdag, som højst sandsynligt vil give sig til udtryk i et kommende indlæg. Jeg var ude at køre, og højt oppe i toppen af mange træer… hov, jeg skal lige fylde min kop op med mere vand… sådan… hvad kom jeg til? Nåh jo; højt oppe i toppen af mange træer på hele turen var der drager der var viklet ind og halerne svævede i vinden. Det var ikke i et bestemt område, men i et træ af og til i løbet af en strækning på omkring 30 kilometer. Det virkede tilpas mystisk til, at jeg på hele turen prøvede at finde en mening med det – og jeg forsøger stadig lidt.

Jeg har i øvrigt også en spændende nyhed. Jeg afholder snart en giveaway. Det er en perfekt ting hér op til vinter – enten til eget brug eller til julegave – så kig endelig tit ind i nærmeste fremtid. Det vil også blive annonceret på min Twitter.

Hvilke ting jeg elsker at se vokse? Jo, det er ting som planter, mennesker og mig selv (uden at inddrage mine underbukser og dét der er under dem). Men det er lige så meget min blog, som vokser sig større og større, uden at jeg selv har nogen idé om, hvor det hele bærer hen. Det er en spændende rejse, som jeg håber der kommer alt muligt godt ud af.

I må have en fortsat god aften. Nu vil jeg tage et bad og lade de beskidte tanker være op til jer. Hvis humøret ikke er helt i top, så skal i bare søge efter billeder af buttede killinger.

I dag har været en af de dage, hvor mystikken har luret i luften og spredt sig som en hvid tåge blandt mennesker og bygninger. For mig har noget så uvant altid haft en dragende effekt. Sent på eftermiddagen fik jeg endelig bevæget mig ud i det hvide slør, og alt syntes så underligt øde og stille. Folk bevægede sig som spøgelser i kulissen, og skygger listede rundt i tågerne. Stilheden var bemærkelsesværdig. Næsten fredelig. Det var som om, at alle gik rundt for sig selv og prøvede at finde en forklaring på, hvorfor vi pludseligt var blevet fanget af en uigennemtrængelig hvid mur. En mur der konstant omringede én og afskærmede for omverdenen. Jeg havde egentlig ikke lyst til at tage hjem. Ikke helt endnu. Ikke i den tid hvor jeg følte mig allermest fascineret af det ukendte. Jeg mødtes med min moster, og sammen bevægede vi os rundt for at ordne lidt praktisk. Den betagende tåge blev langsomt erstattet af aftenen og mørket, og snart kunne man end ikke få øje på dét der hele dagen havde været så fængende.

Nu sidder jeg i bussen. Mørket udenfor har renset verdenen for liv. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at tiden i bussen var gået i stå. Bussen er næsten tom for andre mennesker. Jeg kan mærke, at vi kommer støt fremad, men tanken bliver alligevel mærkelig af, ikke at kunne følge med i ruten ved hjælp af omgivelserne. Passivt kommer jeg tættere på endestationen, men jeg føler alligevel, at vi er fanget i en mørk tidslomme. Det går langsomt op for mig, at jeg føler mig i mit es. Afslappende sidder jeg med en kop varm te. Til trods for at man ikke må drikke i bussen, tager jeg mig alligevel friheden. Jeg er sikker på, at chaufføren vil acceptere det. Jeg synes, at vi begge fik lavet et venligt og indforstået nik med hovedet til hinanden, da jeg stod på. Lidt ligesom i en musikvideo, hvor musikken fylder hele lydrummet, og alt de medvirkende kan gøre for at kommunikere er, at kaste med hovedet og smile skævt til hinanden. Forsigtigt drikker jeg af koppen. Varmen fra den kogende te breder sig ud i alle årene i kroppen. Jeg bliver fyldt med en ro der lader mit hovede falde tilbage i sædet. Livet er bemærkelsesværdigt. Endnu en tår fra den friske te sender en ny bølge af fornyet energi ud i hver en celle. Varmen omfavner mit hjerte og kæler let om det, før fornemmelsen flyder videre ud i armene, hænderne og til sidst ender i fingerspidserne.

Det har været en interessant dag. Ikke en perfekt dag som i sol, sommer og varme. Men en perfekt dag til at åbne sindet op for inspiration. Lige nu tænker jeg på, om tågen svæver derude i mørket afventende på os alle sammen. Så den kan byde på en ny, forunderlig, mærkværdig dag i morgen. Under alle omstændigheder må jeg konkludere, at det har været “just my kind of day”. Jeg vil tage endnu en slurk af min te og elske livet lidt mere.

Stem med hjertet. Stem på den fremtid du tror på.